Gårdbutik

Bær

Gårdbutikken har lukket for i år.

- Vi glæder os til at se jer i 2020.


Ømosebær er en familievirksomhed, hvor to generationer tager hånd om din gode oplevelse når du plukker bær; med venner familie og dig selv.

Vi byder velkommen i naturskønne omgivelser, hvor der er mulighed for at nyde madpakken, hygge på legepladsen eller besøge gårdbutikken som hver dag tilbyder friskplukkede bær.

Vi har blåbær, jordbær, stikkelsbær, solbær, røde og hvide ribs, brombær, røde og gule hindbær til selvpluk i løbet af sæsonen, men de enkelte bær afhænger naturligvis af tidspunktet på året, så tjek altid facebook eller kontakt os, hvis der er bestemte bær, du ønsker at plukke.

Prisen for bær ved selvpluk er 40 kr. pr. 1/2 kilo. Det gælder både blåbær, stikkelsbær, brombær og hindbær.
- Solbær og ribs koster 30 kr. pr. kilo.
- Dagsprisen på jordbær kan du finde på facebook eller på 40925210.

Alle bær kan desuden købes på frost, så længe lager haves.

HVORDAN GØR MAN?
- Ved ankomst til Ømosebær henvender du dig i gårdbutikken.
- Her bliver dine medbragte skåle eller kurve vejet, og du får dit eget sted at plukke i kulturen.
- Når du er færdig med at plukke, returnerer du til gårdbutikken for betaling.

Vi står altid klar til at rådgive og fortælle om de enkelte bærtyper og -sorter, og vil hellere end gerne vise rundt i plantagen, uanset om det er enkeltpersoner eller større grupper. Påtænker man at besøge Ømosebær i en større gruppe, kan man med fordel kontakte os på forhånd og aftale med rundvisning. Det er desuden også muligt for en større gruppe at besøge Ømosebær uden for åbningstid, men efter aftale.

Er du eller din virksomhed interesseret i at lave et personalearrangement hos os, er I meget velkomne til at tage kontakt.

Gårdbutikken

I Ømosebærs gårdbutik har vi forsøgt at samle så mange forskellige bærrelaterede produkter som overhovedet muligt, så din indre bærentusiast kan slippes løs.

Du finder både de klassiske produkter som saft og marmelade med alle vores bær, til specialprodukter, som øl, eddiker og chips med bær. Vi har desuden også andre forskellige friske dagligvarer som æg og grøntsager.

Vi forsøger i så høj grad som muligt at sælge lokale produkter, men i de tilfælde hvor produkterne ikke produceres lokalt, ser vi efter danske eller skandinaviske producenter, så kvaliteten på varerne er så høj som mulig.

Vi allierer os også med andre danske lokalproducenter og fra sommeren 2020 er det derfor muligt at købe mel fra Fru Møllers Mølleri i gårdbutikken.

Faciliteter for hele familien

Hos Ømosebær vil vi gerne give hele familien en god oplevelse og har derfor en naturlegeplads, som bliver udvidet år for år. I 2020 bliver der tilføjet en minitraktorbane, som de yngste kan muntre sig på, efter, eller mens, der plukkes bær.

Vi har også et stort udendørs caféområde, hvor man er meget velkommen til at nyde sin medbragte mad eller kaffe og kage fra Ømosebær. Det er fra sommeren 2020 desuden muligt at købe softice fra Vebbestrup Mejeri.

Man er altid velkommen til at kontakte os, hvis man er interesseret i at afholde et arrangement hos os - både bare faciliteterne eller kaffe/kage til et større selskab.

Vi tilbyder også rundvisninger og åbner gerne uden for den normale åbningstid for private arrangementer.
Kontakt Helle for information om private arrangementer og rundvisninger

Tlf: 4092 5210