Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/blaabaer.com/public_html/wp-content/plugins/seo-ultimate/modules/class.su-module.php on line 1195
Brombær – Ømosebær

Brombær

12 stk.

Ingredienser:

Dej:

  • 20 g. gær
  • 2 1/2 dl. koldt vand
  • 1 æg
  • 50 g. sukker
  • 500 g. hvedemel
  • 1 tsk. salt
  • 200 g. koldt smør

Remonce:

  • 100 g. marcipan
  • 100 g. sukker
  • 100 g. blødt smør

Skum:

  • 3-4 spsk. ‘saft’ fra brombærmarmelade
  • 5 dl. piskefløde

Fyld og pynt:

  • 12 spsk. brombærmarmelade
  • 1-2 spsk. ‘saft’ fra brombærmarmelade
  • 150 g. flormelis

 

Fremgangsmåde:

Fastelavnsboller:

  1. Rør gæren ud i det kolde vand og tilsæt æg, sukker, salt og mel.
  2. Ælt dejen jævn, evt. på maskine, i længere tid og stil den på køl i 30 min.
  3. Bank det kolde smør fladt mellem 2 ark bagepapir til det ca. måler 25×20 cm. Er smørret blevet blødt, læg det kort på køl igen.
  4. Rul den kolde dej ud på et meldrysset bord, til den ca. måer 40×25 cm. Læg de tkolde smør i midten af dejen, så de to vinger kan foldes ind over smørret.
  5. Fold vingerne ind over smørret, så de to kanter mødes midt på smørret. Tjek at dejen er pakket tæt om smørret. Vend dejen 90 grader og fold først den ene vinger helt ind over den midterste 1/3 del, og bagefter den anden vinge ind over de 2 sammenfoldede dele. Læg dejen på køl i 30 min.
  6. Rul dejen ud og fold igen den ene vinge ind over den midterste 1/3 del og derefter den anden vinge ind over de to sammenfoldede dele. Læg dejen på køl i 30 min.
  7. Gentag foldningen yderligere 2 gange. Efter sidste foldning, lægges dejen på køl i 30 min.

Remonce:

  1. Riv marcipanen grovt og pisk det sammen med sukker og smør med en elpisker.
  2. Rul dejen ud til den er 1/2 cm. tyk og skær den ud i 12 firkanter.
  3. Fordel remoncen på midten af de 12 firkanter. Fold hjørnerne ind over remoncen på hver firkant og rul dem til boller.
  4. Placér dem på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve lunt i 2 timer.
  5. Tænd ovnen på 200 grader og bag dem i 15 min. til de er gyldne.

Skum:

  1. Pisk fløden let, så den skummer. Tilsæt marmeladesaften efter behag og pisk fløden stiv. Almindelig marmelade kan også bruges, men så vil der efterlades bærrester i skummet og udtrykket vil ikke være så ensartet.
  2. Del bollerne midt over og fyld den ene halvdel med skum – enten med en ske eller med sprøjtepose med stjernetylle.

Pynt:

  1. Rør flormelis sammen med marmeladesaften og tilsæt en smule vand til det bliver en fast glasur. Igen kan almindelig marmelade også bruges, men også her vil bærrene kunne ses i udtrykket.